Sommerhus mellem hav og fjord

Vinduerne i det lille sommerhus på kanten af Jylland var udtjente. Det var resten af huset sådan set også. Taget, badeværelset, køkkenet, møblerne og vinduerne hele vejen rundt var slidt grundigt ned, så Lars og kæresten tog fat fra en ende af for fire år siden.

”Huset var i rigtig dårlig stand, da vi overtog det,” siger Lars om sommerhuset fra 90’erne, der havde været brugt til udlejning uge efter uge gennem årene. ”Vinduerne var rådne, så dem har vi skiftet løbende. Og det sidste gavlparti satte vi i dette forår.”

Læs mere om kombinationselementer

Nyt gavlparti gav mere lys

De oprindelige gavlvinduer havde fyldninger op i en meters højde, som tog en del af dagslyset inde i huset, fortæller Lars. Parret besluttede at droppe fyldningerne og få glas fra loft til gulv i hele gavlen, så stuen nærmest flyder sammen med terrassen udenfor.

”Det har virkelig gjort noget ved lyset indenfor i dagstimerne, så den beslutning er vi super glade for,” siger Lars, som også er tilfreds med, at de nye vinduer har strammet op på husets stil og udtryk.

Tilvalg, der kan mærkes

Vinduerne i gavlen består dels af faste vinduespartier og en terrassedør med dørprofil. Hele gavlen er udstyret med sikkerhedsglas, så ingen kommer galt af sted, hvis eksempelvis vildfarne fodbolde eller børn i firspring skulle ramle hårdt nok ind i ruderne, til at de går i stykker. Skulle uheldet være ude, vil glasset krakelere og trække mønstre næsten som et edderkoppespind stedet for at splintre og blive til løse skår.

Landevejen mod Nymindegab løber tæt forbi huset og har en del trafik, så derfor har parret fået lyddæmpende glas i de store vinduer. Det har ændret lydene i huset markant. Især i de kolde måneder, hvor vinduer og døre er lukkede, har det givet huset en særlig fred.

 

Læs mere om tilvalg

B-mærket vinduer i sommerhuse

De nye gavlvinduer kommer fra serien Rationel AURAPLUS og er B-mærket med 2-lags glas. Det er moderne energirigtige vinduer, som forbedrer husets indeklima, fordi de er designet til at mindsket træk, kuldenedfald og indvendig kondens. Samtidig isolerer de så godt, at man kan have glæde af sit sommerhus i årets kolde måneder. B-mærket vinduer med 2-lags glas lever fuldt ud op til kravene i gældende Bygningsreglement, blot de er monteret i sommerhuse eller uopvarmede rum. Hvis man bygger nyt eller renoverer en helårsbolig skal vinduerne være A-mærket med 3-lags glas.

Læs mere Rationel AURAPLUS

 

 

Produktinformation

Serie: Rationel AURAPLUS – Træ/Alu energimærke B (2-lags glas)

Farve: RAL 9010 hvid (udvendig), RAL 9010 Hvid (indvendig)

Tilvalg: Personsikkerhedsglas og Lyddæmpningspakken

 

Priseksempler

Prisen på vinduer og døre varierer afhængig af materialevalg, størrelse, antal opdelinger, den valgte glastype med mere.

Vi har samlet en række priseksempler på forskellige vindues- og dørprojekter. De kan give dig en fornemmelse af prisniveauet og hjælpe dig i gang med at planlægge dit eget projekt.

Se flere inspirationscases