Ansigtsløft til 70’er parcelhuset

Nye vinduer gør en forskel

Ejerne havde besluttet sig for at udskifte alle vinduer på én gang. De forventede først og fremmest en energimæssig gevinst, men det gav også mulighed for at kigge på husets udseende som helhed.

Der har været mange overvejelser undervejs, og ejerne har brugt tid på at søge inspiration og indhente god rådgivning fra både arkitekt og håndværker. Resultatet er blevet rigtig vellykket, og huset fremstår i dag nutidig og moderne. Bare det at farverne på vinduerne er ændret fra hvid til antracitgrå, har betydet meget for husets udtryk.

Klynge
Klynge
Klynge

Vinduer der lever op til kravene i bygningsreglementet

Ejerne valgte B-mærket AURAPLUS vinduer med 2-lags glas. På det tidspunkt de renoverede huset var det en løsning, som fuldt ud levede op til kravene i daværende bygningsreglement, og løsningen gav også en energimæssig gevinst i forhold til de gamle vinduer. I dag er energikravene skærpet og pr. januar 2021 stiller gældende bygningsreglement (BR18) krav om, at vinduer til renovering og nybyggeri være A-mærket med 3-lags glas.

Rationels produkter overholder til enhver tid alle krav i bygningsreglementet, så dit valg er fremtidssikret, og du undgår ubehagelige overraskelser. Det gælder bare om at vælge det produkt, som passer til dig og dit hus.

“Vinduer betyder virkelig noget for, hvordan et hus ser ud –

vi synes aldrig vores hus har været så flot som nu”

– Lone & Bjarne, husejere

Før- og efterbilleder

I stedet for hvide vinduer er der valgt antracitgrå, som passer perfekt til husets mursten og zinkbeklædning. En af udfordringerne ved huset var, at der var mange forskellige vinduesstørrelser. Det blev løst ved at opdele nogle af de største vinduer med en fast og en oplukkelig del. Andre steder er der valgt et vinduesparti med fylding forneden for på den måde at opnå harmoni i facaden. Udhænget er malet i samme farve som vinduerne for at skabe et roligt og afstemt udseende.

Priseksempler

Prisen på vinduer og døre varierer afhængig af materialevalg, størrelse, antal opdelinger, den valgte glastype med mere.

Vi har samlet en række priseksempler på forskellige vindues- og dørprojekter. De kan give dig en fornemmelse af prisniveauet og hjælpe dig i gang med at planlægge dit eget projekt.

Se flere inspirationscases