Det er måske nogle år siden, du sidst sad på skolebænken og fik dit svendebrev i hånden. Men det betyder ikke, at din indlæring behøver stoppe dér. Der sker meget på vinduesområdet – både når det kommer til nye regler og produkter. Derfor afholder vi vindueskurser for fagfolk i samarbejde med din lokale trælast. Det skal nemlig både være nemt og nært.
Man siger, at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks. Men vi er af den opfattelse, at man sagtens kan lære garvede håndværkere om nye regler, produkter og anden opdateret viden om vinduer og døre. Tiden, du bruger på det, vil aldrig komme skidt igen.
Overordnet set er et vindue naturligvis bare et vindue, og en dør bare en dør. Men det ér altså mere kompliceret end som så.
- Nye krav i Bygningsreglementet
- Ændrede retningslinjer for Bygningspuljen
- Nye funktioner og opdaterede produkter
er blandt de ting, der kan være på tegnebrættet, og som vi rigtig gerne vil videreformidle vores ekspertviden om.
En produktinstruktør med bagagen fyldt af praktisk vindueserfaring
Det er vores dygtige produktinstruktør Thomas Christensen, der står for kursernes indhold. Du kender måske Thomas i forvejen: Han står for vores undervisning af håndværkere og af ansatte i trælasten og har mange års erfaring indenfor branchen – han ved stort set alt, hvad der er at vide om vinduer og døre.
Håndværkere og håndmadder
Det må hverken være kedeligt eller ensformigt at opnå ny viden. Derfor har vi stablet en række kurser på benene, som vi kalder ”håndværkere og håndmadder”. Kurserne afholdes i samarbejde med din lokale trælast, hvor du er vant til at slå dine folder.
Og vi ved alt om, hvor travl en hverdag I har – derfor ligger vi kurserne i jeres frokostpauser sammen med en god frokost eller som gå-hjem-møder.
Lyder det spændende, så tag fat i din lokale trælast eller i Thomas om mulighederne