Vinduer og døre - med omtanke

Som Danmarks foretrukne leverandør af facadevinduer er det helt naturligt for os at tage ansvar. Derfor lægger vi hver dag mange kræfter i at skabe produkter med omtanke – både når det kommer til produktion, valg af materialer og genanvendelse af komponenter. Det er ikke noget, vi gør, fordi det er moderne. Det er noget, vi gør, fordi vi helt grundlæggende gerne vil være med til at passe på den verden, vi lever i.

Når du vælger Rationel, vælger du energivinduer, som reducerer din husstands CO2-udledning. Det gavner både mennesker, miljø og økonomi.

 

​FSC®-certificeret træ

Hvert år sælger vi 350.000 vinduer og døre produceret enten helt i træ eller i en kombination af træ og aluminium. Vi bruger nåletræ af høj kvalitet, som vi henter fra nordeuropæiske skove. Og vi bruger temmelig mange vognlæs af det.

Hos Rationel går vi målrettet efter træ fra bæredygtige skove, som er mærket FSC® og I dag kommer 99,7 procent af træet fra FSC®-mærkede skove.

Det lille FSC®-mærke garanterer, at der ikke fældes mere træ, end skoven selv kan nå at reproducere, og at der bliver taget hensyn til både dyr og planter og de mennesker, der lever i og af skoven. Uden FSC® mærket, har du ingen garanti for dette.

Konstrueret til adskillelse og genanvendelse

Én ting er at anvende gode materialer, noget andet er at undgå spild af ressourcer i forbindelse med vores produkters livscyklus. Vi arbejder med en cirkulær økonomi, hvor materielle ressourcer ikke bliver til affald, men derimod fastholdes i genbrug og genanvendelse.

Rationel vinduer og døre kan nemt skilles ad i rene materialefraktioner og genanvendes efter endt levetid.

At give tilbage til samfundet

Når vi ser på, hvor vi som producent kan gøre en forskel for fremtiden, er det især ved at give tilbage. Vi genplanter træer, genbruger materialer, genanvender komponenter og donerer fondsmidler til samfundet.

En del af vores overskud ryger direkte tilbage til samfundet gennem to almennyttige fonde: Villum Fonden og VELUX Fonden. Her har vi mulighed for at gøre en forskel ved at støtte forskning og miljø samt sociale og kulturelle formål. Fx projekter, hvor havmiljø og fiskeri går op i en højere enhed. Det kan også være projekter, som har fokus på børn og unge mhp. at gøre naturvidenskab og teknologi vedkommende og inspirerende i hverdagen og som mulig fremtid.

DGNB

Rationel bidrager med rådgivning og produkter, der lever op til kriterierne i DGNB og kan levere den nødvendige dokumentation til DGNB-certificering af en bygning, når det drejer sig om vinduer og døre.

DGNB kan bruges som en målestok for bæredygtighed. En certificering, som vægter social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed lige meget. En garanti for bæredygtige bygninger og sikrer en entydig, målbar standard. Fælles kriterier, som gør det nemmere at sammenligne forskellige byggerier.

DGNB er en frivillig ordning som administreres af Green Building Council Denmark – et uvildigt overordnet råd, som arbejder for at fremme bæredygtigt byggeri i Danmark samt brugen af DGNB-certificeringen

Vinduer og døre, der er til at leve med

Ansvarlighed handler om mennesker og trivsel. Rationels vinduer og døre bidrager væsentligt til et behageligere og sundere indeklima på alle parametre samt en tryggere hverdag. Det giver dig og familien øget livskvalitet.