En terrassedør med vinduesprofil er en terrassedør med samme rammeproportioner som et vindue. Den eneste visuelle forskel fra vinduerne set udefra er, at terrassedøren med vinduesprofil leveres med et smalt dørtrin i stedet for en vinduesbundkarm.
Med terrassedørens med vinduesprofil smalle rammekonstruktion får døren et større glasfelt som giver en bedre isoleringsevne og tillader maksimalt lysindtag i din bolig. Det sikrer optimal udnyttelse af solens energi. Det store glasfelt giver dig desuden mulighed for et stort udkig til naturen.
Hos Rationel kan du få en skræddersyet løsning, hvor vi tilpasser terrassedøren med vinduesprofil efter dine individuelle mål og ønsker. Herunder kan du læse mere om, hvad du skal tage stilling til, før du bestiller.
Terrassedøre med vinduesprofil
Terrassedøren med vinduesprofil er et oplagt valg til din terrasse eller altan. Med en terrassedør med vinduesprofil får du flere fordele:
- Slankt design
- God udnyttelse af solens energi
- Nem adgang til udearealer
- Forbinder hus og have
- Nem betjening
- Grebsbetjent friktionsbremse*
- Fleksibel udluftning
- Større funktionalitet med tilvalg
*Bemærk: Ved meget smalle terrassedøre kan grebsbetjent friktionsbremse ikke tilbydes.
Slankt design med stort glasfelt
En terrassedørs med vinduesprofil smalle rammekonstruktion giver døren et let og elegant udtryk. Det smalle design gør, at du kan føre den flotte, slanke stil fra vinduerne videre med terrassedøren, og dermed ensrette hele din facades udtryk.
Terrassedørens med vinduesprofil slanke design giver samtidig døren et større glasareal, som både bidrager til et større udsyn, et større lysindtag i dit hjem samt en bedre udnyttelse af solens energi. Ønsker du at maksimere effekterne, kan du kombinere din terrassedør med vinduesprofil med side- og overpartier, som flankerer terrassedøren.
Terrassedøre med vinduesprofil forbinder ude og inde
Har du en terrasse eller altan, er en terrassedør med vinduesprofil det oplagte valg, når du vil sikre let adgang til dine udearealer. Døren giver hurtig adgang til altanen og terrassen, og hvis du lader terrassedøren med vinduesprofil stå åben, forsvinder grænserne mellem ude og inde. For at forstærke den følelse kan du vælge en dobbelt-fløjet terrassedør med vinduesprofil, som kan give en endnu større åbning.
Fleksibel udluftning
Rationels terrassedøre med vinduesprofil er udstyret med en grebsbetjent friktionsbremse. Ved hjælp af bremsen kan du fastholde døren i en vilkårlig åbningsposition, når du drejer grebet nedad til en lodret stilling. Det giver dig mulighed for at styre, hvor meget luft du vil lukke ind i dit hjem, når du lufter ud.
OBS: Ved stærk blæst skal du lukke døren eller sikre rammen ikke åbner uhensigtsmæssigt meget.
Ønsker du at gøre dine udluftningsmuligheder endnu mere fleksible, kan du tilvælge en friskluftventil til terrassedøren med vinduesprofil. Derved kan du lufte ud uden at åbne vinduer og døre, så du også kan lufte ud, når du ikke er hjemme – uden at gå på kompromis med sikkerheden. Vær opmærksom på, at ventilernes effekt forbedres, hvis du har mere end én friskluftventil. Det tillader, at luften kan strømme gennem hjemmet og ud igen.
Bemærk: Ved meget smalle terrassedøre kan grebsbetjent friktionsbremse ikke tilbydes.
Lukkesystem med 3 lukkepunkter
Vores terrassedøre med vinduesprofil har et paskvilsystem med tre lukkepunkter, der aktiveres ved normal betjening af grebet. Når lukkepunkterne aktiveres, fastgør de terrassedørens ramme til karmen og sikrer, at døren er helt tæt.
De to ekstra lukkepunkter forstærker også døren og gør den mere indbrudssikker. Derudover fordeler lukkepunkterne trækket jævnt på terrassedøren med vinduesprofil, så den ikke bliver skæv med tiden.
Guide til at vælge terrassedøre med vinduesprofil
Hos Rationel kan du få skræddersyet din terrassedør med vinduesprofil efter dine ønsker og mål. Det medfører mange overvejelser, når du skal vælge mellem forskellige design, funktioner og materialer.
For at gøre det lettere for dig at bestille en terrassedør med vinduesprofil har vi lavet nedenstående guide. Guiden indeholder svar på en række spørgsmål om terrassedøre med vinduesprofil og giver dig viden om:
- Materiale og vedligeholdelse
- Designmuligheder
- Valg af greb
- Praktiske overvejelser
- Skalsikring som ekstra indbrudssikring
Materiale og vedligeholdelse
Du kan vælge din terrassedør med vinduesprofil i træ eller træ/alu. Alle Rationels terrassedøre med vinduesprofil har en solid trækonstruktion, som giver en masse fordele. Træet giver eksempelvis en høj isoleringsevne, et naturligt smukt udseende og en lang levetid.
Med træ/alu kan du kombinere alle træets fordele med en næsten vedligeholdelsesfri aluminiumsprofil på ydersiden af døren. Fordelene ved den udvendige aluprofil er, at den ikke skal males, og at den er særdeles modstandsdygtig over for det danske klima. Derved afhænger dit materialevalg af dine ønsker til både design og vedligeholdelse.
Træ
Træ/Alu
Se vores udvalg af terrassedøre med vinduesprofil
Designmuligheder
Hos Rationel kan du vælge din terrassedør med vinduesprofil i et moderne eller klassisk design. AURA/AURAPLUS er vores moderne designserie, som er karakteriseret ved rene linjer og få detaljer. Seriens smalle profil bidrager til terrassedørens store lysindfald og gode udnyttelse af solens energi.
FORMA/FORMAPLUS vores klassiske designserie, som er kendetegnet ved en større detaljegrad, eksempelvis profilerede karme. Derved komplimenterer serien boliger i klassisk stil.
Uanset hvilken designserie du vælger, kan du få terrassedøren med vinduesprofil i en lang række af farver, som har stor betydning for boligens generelle udtryk. Den mest populære farve er hvid, men vi oplever, at flere og flere vælger en anden farve til deres terrassedøre, eksempelvis sort.
Moderne
Klassisk
Valg af greb
Vælger du en terrassedør med vinduesprofil fra Rationel, leveres den som standard med et indvendigt greb, der er i samme arkitekttegnede design som vores vinduesgreb. Du kan tilvælge en børnesikring til grebet, med eller uden lås, som kan øge sikkerheden for børn i dit hjem.
Skalsikring mod indbrud
For at give din bolig et ekstra værn mod ubudne gæster, kan du vælge at få leveret en skalsikring sammen med terrassedøren med vinduesprofil. Skalsikringen er en lille magnet, som kan monteres i dørens ramme og karm. Brydes ramme og karm fra hinanden, afgiver skalsikringen en alarm, hvis den er tilsluttet strøm.
Bemærk: For at tilslutte skalsikringen strøm skal du selv anskaffe ledningsføring og tilslutning, da Rationel kun leverer selve skalsikringen.
Specialglas mod overophedning
Terrassedørens med vinduesprofil store glasfelt giver en god isolering og lukker samtidig meget lys og varme ind i dit hjem. Det kan være med til at overophede din bolig og skabe et dårligt termisk indeklima, især i de varme sommermåneder. Ønsker du at begrænse indtaget af sollys og varme i din bolig permanent, kan du vælge at få monteret Rationel Sun-glas i din terrassedør med vinduesprofil.
Vær opmærksom på, at glasset giver en permanent afskærmning for solen. Ønsker du kun at afskærme solen i perioder, skal du benytte en alternativ form for solafskærmning.
Funktionelle glastyper til terrassedøren med vinduesprofil
Hos Rationel har vi en række af andre specialglas, som du kan vælge til din terrassedør med vinduesprofil. Eksempelvis kan du få det forstærkede glas, Rationel Secure, der fungerer som en ekstra barriere mellem din bolig og indbrudstyve. Se alle vores funktionelle glastyper, som du kan vælge til din terrassedør med vinduesprofil.
Terrassedør med vinduesprofil eller dørprofil – praktiske overvejelser
Før du vælger en terrassedør med vinduesprofil, bør du overveje, om du ønsker at kunne betjene døren udefra, og om den skal have en låsbar cylinder. Terrassedøre med vinduesprofil kan kun leveres med et indvendigt greb uden cylinder. Derudover fås terrassedøre med vinduesprofil kun som en udadgående dør.
Har du eksempelvis en lille altan, hvor pladsen er trængt, kan en udadgående dør optage meget af pladsen.
I disse tilfælde anbefaler vi i stedet, at du vælger en terrassedør.