Parcelhus fra 90’erne

Byggestil

Husene i 90’erne blev mere traditionelle og konservative og i nogle tilfælde endda nostagiske. Inspirationen fra såvel spanske haciendaer, de store huse i amerikanske tv-serier og de velkendte skagenshuse og svenske træhuse var tydelig. Der var noget for enhver smag og der blev lagt stor vægt på at husene blev tilpasset den enkelte families behov og ønsker. Indretningen af husene blev mere utraditionel. Rummene har ikke nødvendigvis fire vægge, men er åbnet op i en mere åben indretning.
Et karakteristisk træk for 90’ernes typehus, er det store valmede tegltag, der holder sammen på husets form og får huset til at syne større, end det er – specielt når huset har integreret carport.

Læs mere om parcelhuse.

Funktionel villa

Vinduer til parcelhuset

Hvad angår vinduer var der på samme måde frit valg efter smag og behag. Der findes store glaspartier opdelt i felter, vinduer med og uden sprosser. Vinduerne er som regel hvide både udvendig og indvendig. Ved udskiftning til nye vinduer kan man sagtens lege med nye opdelinger af vinduerne og vinduernes farve. Alt efter hvilket udtryk man ønsker huset skal have, kan man både anvende Rationels moderne vinduesserie Rationel AURA og Rationel AURAPLUS eller den klassiske serie Rationel FORMA og FORMAPLUS. Det kommer helt an på husets stil.