Parcelhus fra 70’erne

70'er Parcel

Byggestil

Parcelhusene fra halvfjerdserne er ofte større end husene fra 60´erne. Det er i mange tilfælde stadig et etplanshus med en enkelt længe eller opført som vinkelhuse – dog ses også en del halvandenplans-huse. Fra midten af halvfjerdserne til midt-firserne skrumpede parcelhuset igen i størrelse. Generelt blev husene efter energikrisen i 1973 mindre, højisolerede med små vinduer og mindre rum – også kaldet glughulsarkitektur.
Fælles for parcelhusene i 70´erne er, at husets funktion vægter højt. Fx. vender opholdsstuen typisk mod haven, mens køkkenet er indrettet mod forhaven og vejen.

Vinduer til parcelhuset

Vinduerne i parcelhuset fra halvfjerdserne er ofte enkle vinduer uden inddelinger. Når du udskifter vinduer, kan du vælge at beholde de enkle vinduer eller dele vinduet med lodrette eller vandrette inddelinger. Du skal undgå de småsprossede varianter, som ikke harmonerer med parcelhusets byggestil. De små vinduer, som resulterer i manglende lysindfald i boligen kan man med nutidens energivinduer med fordel åbne op med større glasfelter eller ligefrem udskifte et vindue med en dør. Det anbefales at anvende Rationels moderne vinduesserie Rationel AURA og Rationel AURAPLUS til denne hustype.

Statslånshus
70'er Parcel