Ny ansøgningsrunde til den populære Energirenoveringspulje åbner onsdag den 10 april 2024, kl. 10.00.
Energirenoveringspuljen er en tilskudsordning til dig, der drømmer om at lave energibesparende forbedringer på dit hus. Har du planer om at investere i energibesparende forbedringer som fx nye vinduer med særligt god energi, så har du nu mulighed for at søge om tilskud via Energirenoveringspuljen.
Ny ansøgningsrunde åbner den 10. april 2024. Tilskuddet uddeles efter først til mølle-princippet, og ved tidligere ansøgningsrunder har der været mange om buddet. Derfor kan du med fordel forberede dig og have alt klar, så du kan udfylde din ansøgning rigtigt.
Forbered dig, inden du går igang med din ansøgning
Inden du sætter dig til tasterne for at lave din ansøgning, er det en god idé at have styr på disse tre ting:
Din boligs energimærke
Læs mere om energimækning af din bolig her
Præcis hvilke forbedringer, du søger tilskud til
Arealet på de pågældende vinduesflader
Læs mere om hvordan du forbereder din ansøgning på SparEnergis hjemmeside.
Hvem kan få tilskud? 5 krav
Hvis du vil søge tilskud til dit renoveringsprojekt, skal du og dit hus leve op til 5 krav.
- Dit hus skal være en helårsbolig – og du skal selv eje det
- Dit hus skal have et gyldigt energimærke i kategorien E, F eller G, og der må ikke være foretaget ændringer på dit hus, siden det blev udstedt
- Projektet må ikke være sat i gang eller gennemført, når du ansøger
- Du må ikke tidligere have fået tilskud til det samme projekt
- Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer
Få et hurtigt overblik over krav og hvad du kan få tilskud i denne video
Disse vinduer kan du få tilskud til
Du kan søge tilskud til at udskifte eksisterende facadevinduer. Der gives ikke tilskud til at etablere nye facadevinduer.
Vil du søge om et tilskud til at skifte vinduer, kan du ikke skifte til hvad som helst. Energistyrelsen betinger, at de nye vinduer skal leve op til kravene i energiklasse 2. Kravene til dem faktisk er skrappere, end de krav Bygningsreglementet stiller til nybyggede huse i dag.
Rationel kan tilbyde følgende vinduer i både moderne og klassisk stil i Energiklasse 2
- Rationel AURAPLUS 3-lags Extra 2
- Rationel FORMAPLUS 3-lags Extra 2
- Rationel AURA 3-lags Extra 2
- Rationel FORMA 3-lags Extra 2
Du kan finde energiværdierne for Rationels produkter her
OBS! Husk blot, at du specifikt skal bede om energiklasse 2, når du bestiller de nye vinduer, da der kan være forskel på glasset i forhold til vores standardmodeller fra samme serier.
Sådan søger du
Du skal udfylde et ansøgningsskema hos Energistyrelsen, før du begynder på dit projekt. Det vil sige, at du hverken må købe materialer eller sætte håndværkere i gang, før du har fået tilsagn om tilskuddet.
Præcis hvor meget du kan få i tilskud, afhænger af dit projekt.
Du kan få et nærmere overblik over dine muligheder for at få tilskud på sparenergi.dk. Det er også her, du læse mere om hvordan du laver din ansøgning og mere info om Energirenoveringspuljen.
Energikrav til vinduer
Iht. Bygningsreglementet skal vinduer overholde følgende energikrav
Energiklasse | Eref | Uw | Bemærk |
Energimærke A | Min. 0 kWh/m2 pr. år | Ingen specificeret krav | Lovpligtig til nybyg og renovering |
Energistyrelsen arbejder med energibegrebet Energiklasse 2. For at opnå tilskud gennem Energirenoveringspuljen skal vinduer opfylde kravene Energiklasse 2. Dette er skrappere krav end der kræves til nybyggeri.
Energiklasse | Eref | Uw | Bemærk |
Energiklasse 2 | Min. 6 kWh/m2 pr. år | < 0,76 | Højere krav en i Bygningsreglement |
Forstå energibetegnelserne
Eref
Eref handler om vinduets energitilskud og er et udtryk for vinduets ydeevne i fyringssæsonen. Vinduets gennemsnitlige energibalance måles i kWh/m2 per år. En positiv værdi viser, at vinduet lukker mere varme ind end ud. Omvendt vil en negativ værdi betyde, at der forsvinder varme ud gennem vinduet.
U-værdi
Vinduets eller dørens U-værdi angiver produktets isoleringsevne i W/m2K. Jo lavere værdien er, desto bedre kan vinduet holde på varmen.