Moderne vinduer er så gode til at udnytte solens varme, at de fungerer som en slags gennemsigtig radiator. Det er skønt om vinteren. Og kan blive steghedt om sommeren, hvis du ikke tænker dig om.
Skal du have nye vinduer? Så husk at tænke på solen, før du vælger. Moderne vinduer lukker nemlig mere varme ind end ud, og det er ikke kun en fordel, fortæller Mads Rauf, der er produktchef hos Rationel.
”Man tror næsten, at det er løgn, men mange nye danske boliger har fået problemer med overophedning, fordi de er blevet så tætte og energivenlige,” siger han og fortæller, at nogle husejere ender med at bruge ligeså mange penge på at køle deres hus ned om sommeren, som andre bruger på at varme deres op om vinteren.
Derfor anbefaler både han og Energistyrelsen, at man overvejer risikoen for overophedning, allerede når man sætter sig til tegnebrættet – uanset om man skal i gang med at renovere, opføre en udestue eller bygge en helt ny villa.
Hvis huset har minimalt tagudhæng og store glaspartier fra gulv til loft, er der især grund til at være opmærksom. Hvis de store glaspartier tilmed er placeret mod syd eller sydvest uden solafskærmning, kan det virkelig få temperaturen til at tordne opad i din bolig. Og det er både besværligt og ofte dyrt at gøre noget ved overophedningen, hvis den først er der.
Solafskærmende glas – en del af løsningen
Til gengæld er det ret enkelt at løse problemet, før det opstår. Vælg vinduer med solafskærmende glas og reducer varmeindtaget gennem glasset med 34% eller 42% i forhold til en standard lavenergirude, råder Mads Rauf. På den måde kan du bygge, præcis som du har lyst – med store vinduer og masser af lys. Uden at gå på kompromis med indeklimaet. Læs mere om de forskellige muligheder i vores afsnit om funktionelle vinduesglas.
Husk blot, at det solafskærmende ikke har en on/off knap. Glasset skærmer for varme og lys hele året rundt – også om efteråret og vinteren. Derfor er det næppe en god ide at klæde hele huset på med solafskærmende glas, men bedre at gå efter en fornuftig balance mellem komfort og energiforbrug.
Vælg vores pakkeløsning – eller spørg vores eksperter
Rationel har gjort det nemt at vælge solafskærmende glas ved at tilbyde to tilvalgspakker. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte vores tekniske support, hvor der sidder faglærte håndværkere klar til at hjælpe på telefon 7221 1500 eller besøge dit lokale byggemarked eller trælast.
Vinduets energibalance (E-ref)
Det at vinduet lukker mere varme ind i huset (gw), end det lukker ud (Uw), kalder vi med en teknisk betegnelse, at vinduet har en positiv E-ref værdi. Dvs. at vinduet giver et decideret energitilskud til boligens opvarmning.