Facadedøren er bygget op af en ramme i træ. I rammen kan monteres glas eller fyldinger enten i et stor felt eller delt op i flere felter. Facadedøre har også den faglige betegnelse rammedøre. Døren kan være både ind- eller udadgående, og den kan hængsles i venstre eller højre side.
Der er uendelig mange muligheder – spørg din forhandler, hvis du ikke finder lige det, du ønsker. Vær opmærksom på at designet på sprosser og fyldinger afhænger af hvilken produktserie, du vælger.
Rationels facadedøre er kendetegnet ved en særdeles god isoleringsevne og en stor designfrihed, som gør dørtypen til et populært valg til både moderne og klassiske boligbyggerier.
Fordele ved facadedøre
Der er flere grunde til, at Rationels facadedøre er et populært valg blandt vores yderdøre. Det skyldes blandt andet de fordele, du får med rammedøre:
- Mange designmuligheder
- Vælg mellem frisede eller glatte fyldinger
- Opdel felterne med smalle energisprosser
- Opdel med glasdelende sprosser i 68 eller 113 mm
- Passer til moderne og klassisk byggestil
- Særdeles god isoleringsevne
- Mulighed for stort lysindtag
- Dræn i bundstykke ved indadgående døre
Designmuligheder
Hoveddøren er typisk din boligs mest synlige yderdør, og den har stor betydning for husets arkitektoniske udtryk. Med en facadedør fra Rationel kan du vælge mellem et væld af design, som giver dig mulighed for at sætte et personlige præg på din dør. Rammen kan opdeles i ét eller flere felter afhængigt af, hvad der passer bedst til din smag. Derudover kan du også vælge, om du vil have glas eller isolerede fyldinger i rammedøren.
Prøv vores nye dørdesigner
Glatte eller frisede fyldinger
Vælger du isolerede fyldinger til din rammedør, kan du få både glatte og frisede fyldninger. De glatte fyldinger giver din dør et enkelt og stilrent udtryk, mens de frisede fyldinger med en ekstra profilering drejer din dørs stil i en klassisk retning. Fyldingernes udseende er defineret af materialevalg og produktserie. Du kan fx. kun få frisede fyldinger, hvis du vælger en dør i Rationel FORMA (træ). Herunder kan du se de forskellige fyldinger.
Glat fylding
Rationel AURA og AURAPLUS
Friset fylding
Rationel FORMA
Glat fylding
Rationel FORMA og FORMAPLUS
Smalle energisprosser
De udvendige smalle sprosser ligner gammeldags klassiske kitfalsede sprosser. Sprossen er 25 mm.
På indvendig side har sprosserne en elegant klassisk profilering, så det originale autentiske udtryk bevares.
Sprossen har både udvendig og indvendig et enkelt, retkantet design. Sprossen er 31 mm.
Gennemgående sprosser
Den gennemgående sprosse opdeler glasset eller fyldingen i flere dele. (i modsætning til energisprossen, som er en visuel detalje, som ikke bryder glasset)
68 mm sprosse
Rationel FORMA
68 mm sprosse
Rationel FORMAPLUS
68 mm sprosse
Rationel AURA og AURAPLUS
113 mm sprosse
Rationel FORMA
113 mm sprosse
Rationel FORMAPLUS
113 mm sprosse
Rationel AURA og AURAPLUS
Brug facadedøre til både klassisk og moderne byggestil
Facadedøren kan designes så den passer til både klassisk og moderne byggestil. Stort set alt kan lade sig gøre – du kan mixe, matche og designe præcis den dør, du vil. Lad dig ikke begrænse. Vigtigst er, at du vælger den dør som du kan lide, som passer til dine behov og husets byggestil.
Se forskellige facadedøre herunder
(Tryk på billedet for at forstørre)
Vil du se flere designmuligheder?
God kulde- og lydisolering
Facadedøre er opbygget med ét eller flere glasfelter, eller felter med isolerede fyldinger. En rammedør med glas giver en særdeles god isoleringsevne over for både kulde og lyd. En rammendør med store glasfelter har dermed nogle lyd og energimæssige fordele. Vælger du en rammedør, der udelukkende består af fyldinger, er dørens isoleringsevne på niveau med en pladedør.
Glasfelter giver flot lysindtag
Med ét eller flere glasfelter i din facadedør får du et flot lysindtag i din entré. Særligt i moderne nybyggerier er det populært med store glasfelter, som maksimerer lysindtaget. Ud over den visuelle fordel gør glassets isoleringsevne, at solens stråler er med til at opvarme din bolig. Vil du maksimere lysindtaget i din bolig, kan du vælge en rammedør med et sideparti for at få ekstra store glaspartier og optimal udnyttelse af solens lys og varme.
Kombinér med side og overparti
Vil du maksimere lysindtaget i din entre/bolig kan du sætte din facadedør sammen med et fast vinduesparti.
Alle vores facadedøre kan kombineres med et fast vinduesparti siden, i toppen eller begge steder.
Husk, når du skal købe døre…
En dør er meget mere end et flot udseende. Har du for eksempel tænkt på hvilket greb du ønsker? Skal bundstykket skal det være det være af træ eller komposit? Eller hvordan døren skal åbne?
Vi har lavet en tjekliste, så du er sikker på at du får det hele med.
Hængsling og åbningsretning af døren
Korrekt placering af hængslerne har stor betydning i forhold til brugsfunktion af din dør.
Når du skal afgøre, hvordan en dør er hængslet skal du altid se på døren fra den side, hvor hængslerne er synlige.
Lukkemekanisme med 3 lukkepunkter
De tre lukkepunkter i din facadedør sikrer, at døren holder helt tæt, når alle lukkepunkter er aktiveret, da lukkepunkterne fæstner døren solidt til karmen. Det gør også, at trækket i døren bliver fordelt jævnt på hele dørrammen, som gør, at den ikke bliver trukket skæv med tiden.
Derudover fungerer de tre lukkepunkter som en forstærkning af døren, hvilket gør den mere indbrudssikker end en dør med kun ét lukkepunkt.
Skræddersyede facadedøre til dit hjem
Den ekstra låsekasse fungerer som en ekstra indbrudssikring af dit hjem, mens hængslerne, der lader dig åbne døren i 180 grader er praktiske, hvis du ofte skal bære store ting ind og ud af facadedøren.
Bundstykke med dræn
Bundstykket i den indadgående dør er forsynet med et dræn. Når fx regnvand løber ned af dørpladen og rammer bundstykket, ledes det ned i drænet og væk fra døren.
OBS! Det er vigtigt, at drænet rengøres jævnligt for at undgå, at det stopper til og medfører risiko for vandindtrængning.
Skalsikring
Med en skalsikring kan du give din bolig et ekstra værn mod ubudne gæster. Vores skalsikring består af en lille magnet, som integreres i facadedørens karm og ramme. Skalsikringen kan tilsættes strøm, så den afgiver en alarm, hvis karm og ramme bliver brudt fra hinanden.
Bemærk: Rationel leverer kun selve skalsikringen inklusiv en 6 meter ledning som stikker ud bag karmen. Vil du tilsætte sikringen strøm, skal du selv sørge for tilslutning til alarmsystem.